Har du spørgsmål eller ønsker et tilbud?
Send os en forespørgsel, så vender din lokale mekaniker hurtigt tilbage.
Send forespørgsel
Om kæden
Vi har rykket kæden tættere på den virkelighed, som vores værksteder står og går i til dagligt.
Hella Service Partner består af 240 selvstændige værksteder med lokale mekanikere, der kender deres kunder, fordi de med stor sandsynlighed møder dem i bylivet også uden for arbejdstiden hen over køledisken i brugsen eller måske endda hos den lokale kiropraktor.
Lokal-eksperten har bilen klar til aftalt tid og pris. Hver gang. Det er vi simpelthen nødt til at ha’. For ellers…
Det er hårdt ude i de lokale samfund, hvor alle kender alle og snakken går hurtigere end selv den dygtigste mekaniker kan nå at skifte en simpel bærearmsbøsning på en VW Touran 2.0 fra 2014, som ellers har masser af gode kilometer i sig.
Alt foregår på godt og ondt, og det er magien ved det hele. Når det kører? Ja, så kører det. Når man først har skabt sig et navn, der ikke er sværtet ind i svigtede aftaler, så er livet slet ikke så tosset endda.
“Anbefalinger fra venner og familie” er nu engang stadig den bedste markedsføring, man kan få. Ordentlighed, faglig ekspertise og nærværende service lyder måske gammeldags, men så kald os bare gammeldags. Vi ved, at det betaler sig.
Og eeeh… skulle man nogensinde komme i tvivl? Ja, så står det enhver åbent at forsøge sig med alternativet. Hammeren falder sattaneme hårdt i Lille Skensved og omegn, hvis ikke bilen er klar til aftalt tid og pris. Det er da muligt at de store autoriserede værksteder kan slippe afsted med hvad som helst, men prøv du at svigte den lokale karatekonge – og så se ham i øjnene en sløv tirsdag aften i Brugsen, hen over Frugt og Grønt. Det er ikke morsomt.
Når den lokale sladretante skal have serviceret sin Mazda, så minder man lige sig selv om at “bad news travels fast,” og så får man leveret den bil til aftalt tid, om så man har galopperende livmoderfremfald og huset fuld af gæster. Blev du ikke inviteret til vejfesten? Spørg dig selv hvorfor!
Hella Service Partner-værkstederne holder, hvad vi lover. Vi har ikke noget valg. Prima service til aftalt tid og pris, hver gang. For ellers…